Ja, denne Luft er som Olympens linde,
lysdirrende Æther, en Himmel der aldrig skygges
af Skyer og aldrig vækker hvirvlende Vinde,
ej heller graanes af Sne eller tynges at Væde.
Af Solskinssøjler en gylden Højsal hygges
til stedse salige Guders Sæde ...
Et højt, et endeløst Hav af Luft
med Strømme strygende mygt om den badendes Lemmer,
— krydret af Engenes Em og Hyldens Duft.
Og om mig hvisker tusend blide Stemmer
af Fuglekvit og raslende Bladesus,
mens Solen skænker sin stærke Sommerdrik
i Aakandebægre og byder mig den til Rus.
Saa vide som Solguld over Jorden spredes,
spirer et Flor af Markens Blomster mange
med vældende Duft, der stiger som sagte Sange
og milde hviskende Bønner, der bange bedes.
Der ofres tusend Hekatomber som Røgelsebud,
der rygende stiger mod Solen, den mægtige Fader,
og et takkende Smil hver Menneskemund forlader
og bæres mod ham, den luestraalende Gud.
* * *
Jeg vælger Plads bag Grottens vaade Stene.
Foroven vipper Birkenes Buegrene.
De tegner paa den sollyse Vej deres Skyggeranker,
der smutter i Leg som mine egne Tanker.
Der er ej anden Travlhed end den vævre
Korsedderkops, der spinder sine Traade
fra Sten til Sten, saa, silkeglimtende vaade;
under dens vimse Løb de gynge og bævre.
Paa Plænen blusser de blandede Bedes Flor,
de tyrkiske Roser højest blandt alle gløde.
Der daler et Blad fra Valmuens purpurrøde
krøllede Silkeblomst ned mod den muldsorte Jord.
Og Sommerdagen skrider mig tavs forbi
med fagre Kvindefødders gyngende Gang.
Jorden toner derunder i Elskov og Sang.
Blomsterne juble paa Sommergudindens Sti.
Thi nu er Vaaren voxet til moden Kvinde
med Bryster i svulmende Magt og brændende Blod,
rede at give sig hen med vildeste Elskovsmod,
— og Kvindens Løndom ligger i Blikket inde.
Jeg elsker at følge i hendes spæde Spor,
se hende lydløst over Skovbunden glide,
finfodet, hoftefyldig; se hendes Arme hvide
varsomt bøje Løvets Hænder til Side;
... se hendes smalle Nakkes gyldene Lød
tone frem under opstrøget ravgult Haar ...
... følge i hendes Spor ...
elskovsgreben se hende som hun gaar ...
uden at aande højt, uden at vove et Ord.