Som Bulmeurt og Galnebær
har Verden onde Øjne,
der skinne skarpt i giftigt Skær
med Blik af lumske Løgne.
Du Sol, som straaler gylden god
og lokker Smil af Kind,
bland du med mig dit varme Blod
og skin mig glad i Sind.
Skin du mig glad og skin mig skøn
som Markens Tusindfryd,
der straaler, skønt den gror i Løn,
langt mer end gylden Pryd.
Ej Bulmens Gift skal skade mig
og voxe mig for nær:
Lad hele Verden hade mig,
naar Een kun har mig kær.
Jan. 1889.