Jeg elsker dig, som Natten elsker Dagen,
naar de i Dæmringsstundens Favntag mødes,
og Natten aander med sin blege Mund
et stakket Kys paa Dagens unge Pande,
men Dagen vinder sig af Nattens Arme
og vandrer lys og stolt sin Straalevej
og spreder Fest og Sol, ihvor hun skrider,
men ingen véd, hvad Længsel Natten lider.
17/4 1899