Døden lurer skjult i hver en
Handling, som dig Livet gav,
Livet er en evig Bæren
Blomster til en lukket Grav.
Snoet fast af Jærn din Vugge
gynged’ dig i Livet ind,
hvor du léd til Gravens Lukke
kølnede dit stride Sind.
Thi som Dødninge, der tænker,
lever over Jordens Bul
lutter Liv, som lagt i Lænker
spirer af det vaade Muld.
Og de synge uden Ævne
knuget under dobbelt Tvang,
men ved Løgne de sig hævne,
Løgn er deres Sejerssang.