Smækker som Liljen er hendes Vækst,
i Mundens Linjer den yndigste Tekst
til en Kærlighedssalme staar skrevet;
der strømmer af Øjets violblaa Kalk
et halvvejs Smil fra den listige Skalk,
der har Rødme i Kinderne drevet.
Jeg bukker mig som for en værdig Prælat,
hun fæster et Kys som en hellig Oblat
paa min Mund — det var derfor jeg knæled’.