Himmelen var lav og byget,
som en Maage Sejlet strøg
over Havet, der sig smyged’
om vor Stavn, hvor Skummet føg.
Aftenen faldt paa og Braaddet
skylled’ Storvask om vor Boug,
mens Jens Styrmand hev i Loddet
knyttet i et Staaltraadstov.
Snart vi saa kun Havets Flader,
hvor den tunge Bølgekam
løber frem i lange Gader
i en rødnet Purpurham.