Villaen ved Havet
(til et Billede af Böcklin.)
(til et Billede af Böcklin.)
Vildt, vildt, vildt bryder Blæsten om Land,
og Poplerne sukke under Lide,
Skumstriber fure det graasprængte Vand,
hvis Bølger i Strandkanten bide.
Der stander en Kvinde paa Havbrynets Sand,
hendes Tanker saa langeligt glide,
den Sol, som har tændt hendes Elskov i Brand,
er dalet bag Bjærgenes Side.
Hvor er hendes Lykke, hvor er hendes Mand,
hvem vog hendes Elskov den blide,
slagen paa Flugt langs Kimingens Rand
som et Sørgetog Skyerne skride.