Tal ikke til mig, udtryk ej i Ord
den skønne Drøm, som du i Barmen gemmer,
da vil den Følelse sig vokse stor,
der mig til Gunst for dine Ønsker stemmer.
Endnu min Elskov i et Tempel bo’r,
hvor bedst ved Tavshed du din Lykke fremmer
hvis altfor brat du imod Gittret fo’r,
den bange Fugl med Voldsomhed du skræmmer