Digterhustru — i hvis Tanker
mangen Sang blev tænkt —
altfor varmt dit Hjerte banker
til at dømme strengt.
Trøstigt jeg til dig mig vender
med min lille Bog:
thi jeg vèd, at dine Hænder
er paa Gaver klog.
I den Haand, der varsomt slutter
om din Husbond kær,
bring ham denne Fugl, der smutter
under Tagets Spær.
Det er kun en lille Sanger,
der vil søge Ly
mod det Tungsind, der ham fanger
i den store By.
Vildsomt han i Verden flakker,
fandt ej Vejen frem;
men for Smilets Solskin takker
han jert Digterhjem.