Over Mosen sejler stille Dampe,
Natten breder ud sit Taageslør,
bag de fjærne Højder Maanens Lampe
lyser stille over Siv og Rør.
Jorden slumrer og Naturens Kampe
i et Aandedræt paa Valen dør,
kun mit Hjerte hulker som i Krampe
og gør Sjælen i mig vild og ør.