Aage Matthison-Hansen (1864–1938)

Nu løftes Havet — Floden sætter ind,

og Solen bryder bag de fjærne Skyer —

du hejser Anker, Sejlet fanger Vind,

den skarpe Stævn igennem Bølgen flyer.

Du har din Skat ombord — dit gyldne Skind,

din Digterhustru spiller, synger — syer,

har viltre Lokker om en fager Kind,

en Kvindesjæl, der som en Vaardag gryer.

Din Hustru, der er god og stærk og blid,

den havblaa Bølge, som saa gyldenhvid

sit Næt af Svanedun langs Kysten flætter,

det Alt er dit, det er din Foraarstid,

udover Havet blinker Guldpaljetter,

Solkongen stiger — Taagesløret letter.