Aldrig jeg var i Firentze
og aldrig ved Adrias Vande,
dog jeg fornam deres Skønhed
gennem dit dragende Digt.
Thi du er stolt som en Flyver!
Over de skiftende Lande
løfter du Aëroplanet
søger det fjerneste Sigt.
Gennem den lysende Æther
Landet, hvor Roserne tjælde
Sydens Balkoner og Tage
med deres leende Børn.
Du tog os med dig paa Farten
over de snedækte Fjelde,
kredsende frem imod Solen
kækt som en brusende Ørn!