Kinas Kultur, den gamle, den største,
skabte den store Fredsven og Fyrste,
skabte Lao-tse!
Totusind Aar har i Graven han hvilet,
der har han ligget stille og smilet
som mellem Blomster en lykkelig Vandrer!
Hvad han har drømt, har digtet og skrevet,
har som en Lysning i Seklerne levet,
Ufred og Splid han dog ikke forandrer!
Fredsven og Digter, store Lao-tse,
en af de største, som Verden har kendt,
blev du forgæves fra Altet os sendt,
Verden har glemt dig!