Som fattig Yngling søgte jeg at nære
min Aand af Oldkulturens Mindesmærker,
jeg læste Ta Hsüeh »den store Lære«
og lyttede til Shi-kings Kor af Lærker.
Til Digterne, der Stemningen forstærker,
mens haabløs Kummer ofte dem fortære,
Skribenterne, der med en Pen sig skære
og skriver løs, saalænge Saaret værker.
Jeg plukked Blomster paa Kulturens Enge,
hvis Farveskala Led i Led sig hægter,
med styrket Aand jeg greb i Harpens Strenge
skøndt med et skælvende og frygtsomt Plekter
til jeg en Dag den hele Skala mægter
og kan et frigjort Jeg i Diglen slænge.