Taagen gør Gaderne dunkle,
Skibene sove paa Floden,
Regndryp fra Træerne funkle
i Lvs fra Kineserboden.
etsteds i det taagede Fjerne,
Drømme og Taager forvilde
Opiumsrygernes Hjerne.
Selv er jeg træt og bedrøvet,
og Hjertet længes mod Hvile,
saa vædetynget som Løvet
under de trøskede Pile.