1.
Til Tider skriver du Vers, det er stort, ifald du er Digter,
men hvis du ikke det er, mindre end intet det er.
2.
Lidet er Digtningen værd, hvis Guder ej Gærningen lønne,
lønner Guder dit Værk, hvi skal da Mængden det lønne?
3.
Skæbnesvanger og tung er Digtningens herlige Gave,
4.
Dybt i mit Oldinge-Hjertes af Kvaler forsinkede Slummer.
føler jeg Attraaen vaagne, Sangene fødes paany,
skal jeg bestandig da pines, ogsaa naar Blodet i Aaren
banker med svagere Takt, naar jeg er ældet af Aar.
Ofte bønfalder jeg Phøbos at stanse de rindende Strømme
og ved et Hjerteslag hindre Livets usalige Gang,
ak; men Sangene fødes og Elskov paa skælvende Læber
taler sit daarende Sprog, til jeg maa danse paany.
Lidet det hjælper at klage; thi Livet vil have sin Vilje,
ingen kan stanse dets Gænger gennem de skiftende Aar;
Timerne rinde som Sandskorn, Solen svinger Pokalen,
fylder dit Bæger med Vin, tøm det, drik og vær glad!