Venlige, kærlige Ord og trofaste Haandtryk dig følger,
smilende Læber, der ømt sige det sidste Farvel,
trofast er Dagen idag, og ikke du véd om i morgen
Dagen glider saa kærligt ind i den blinkende Kvæld.
Afskedsminuttet er nær, snart piler Toget afsted,
kaster en skiftende Sky af Røg over Markernes Felter,
Byer og Egne du ser og aldrig tilforn du har set dem;
men om du Vennerne sér, ikke med Vished du véd.
midt i den støjende Travlhed Taarerne blænde hans Blikke,
Fader, Moder og Brødre — hør, hvor det knager og fløjter,
nu ruller Toget afsted — farvel! farvel og farvel!