Vi er Fuglene paa Havet,
du var Hav og Bølge selv,
ofte syntes vi begravet,
naar du steg mod Himlens Hvælv.
Havet løfter sig i Vælde,
segner i en Bølgedal,
Digterfuglene fortælle
om Forlisets Strandingskval.
Høres deres Skrig derude
varsle de den nære Storm,
og det Kommende bebude
de ved selve Flugtens Form.
Store, stolte Brydningsbølge
mod en ofte stenet Kyst,
vi er Maagerne, der følge
Rhytmen i dit Sangerbryst.
Vi er Fuglene paa Havet,
du var Hav og Bølge selv,
ofte syntes vi begravet,
naar du steg mod Himlens Hvælv.