Aage Matthison-Hansen (1864–1938)

Trofast og ren i al din Færd

og ridderlig som faa,

hvor fandtes større indre Værd,

hvem kunde dybere forstaa?

De Skikkelser du tegnet har

med Mesterpensel ned

behøver ingen Kommentar,

om dem vi véd Besked.

Vi kender Dalgas, Bülow, Rye

og Lundings barske Bryn,

og Mesteren fra Roskild By,

ham saa du med dit Kunstnersyn.

Du saa hin Kvinde i Gevandt

fra Hellas’ fjerne Old,

du skildred’ Dagene, der svandt

bag Ørkenteltets Fold.

Det skønne Hellas til dig kom

som en arkadisk Drøm

og Isralitterpigen, som

bevæger Teltets Søm.

Tag mod vor Tak, vi lægger ned

en blomstersmykket Palmegren,

den tolker Danskes Kærlighed,

thi du var tro og ren!