1.
Paa Straaet bygger Svanen sig sit Hjem
— fra Hjærtets Ydmyghed gaar Sangen frem.
2.
Lide maa Alle, som Livsmaal vil fremme,
kæmpe sig frem mod den kaldende Røst,
dybest i Skoven har Roserne hjemme,
Tjørnene hegne den rigeste Høst.
Livet har fuldtop af Sorger og Brøst
— klagende Hjærter bag Løvet sig gemme —
inderst i Skoven den kaldende Stemme
lokker mod Sollandet fjærnt imod Øst.
(Mel. af Wennerberg: En månskensnatt på Slottsbacken.)
3.
Lutret og renset i Kval og i Jammer,
gennem den jordiske Kærligheds Flammer
flyver vor Sjæl mod det evige Gry!
4.
Carl Brosbøll.
Dig skænkede Apollo Skaberkraft,
og Folket skriver selv dit Eftermæle.
5.
Det bliver Dag, hvor Lyset sig opsvinger,
og i den Sjæl, hvor Haabets Klokke ringer!