Fynbo’n han æ’ frisk aa brav,
tapper baade Nat aa Dav;
let te’ Smil aa let te’ Graad,
snar te’ Leg aa snar te’ Daad.
Spor a’ Herremandens Hov
Nakki bær trods Frihedslov.
Hvis for vøg han dæfaa er,
gi’ ham Salt for søde Bær!
Gi’ ham Bøsse, gi’ ham Hest,
spil for ham te’ Folkefest!
Stik ham Spa’e, lang ham Le,
Ta’ det røde fynske Kvæg
med det stærke Málkepræg.
Se hans Humle! sma’ hans Most!
Spis enganj hans Røgeost!
Frejdig u’en Bram aa Brask
nævne vi vo’ Rasmus Rask.
Mon dæ’ her paa vor Planet
æ’ e’ større Sprovhelt set!
Aa mon ette H. C. A.s
Æventyr hár fø’ste Plâ’s.
Fynbo Thorvald Ellegaard
flot som Verdensmester staar.
Aa Mads Hansens jævne Sanj
gik sin sikre Sejersganj.
Danmark i Carl Nielsen fik
et Geni udi Musik.
Saa vi ette nys det Syn,
at J. Jensen, Rørup, Fyn,
planted op i København
med Borgmester-Glans sit Navn!
Fynbo’n kommer sent men godt,
naar han klar Besked hár faa’t.
Hár han Sa’en rejde kær,
sikken saa e’ Ká’l han er!