Solskin, Sne og Spurvekvidder,
Skovmulm spredt bag nøgne Vidder,
Stilhed brudt af fjærne Vogne,
Frisyn ind i andre Sogne.
Himlen funkler, blaa og gylden.
Frosten strejfer Kælderhylden.
Kragen famlende sig hægter
paa en Gren, — dødssultne Fægter.
Frosne Pytter i det piøjne
lyser dødt, som brustne Øjne.
Tyndklædt, krøget gaar en Tigger;
ræd for Politi han kigger.
Hundebidt og musegnavet,
fælt forfalden, smaat begavet
ser han ud; hans Ansigt minder
tykt om Trøske, Øjet rinder.
Arme Stymper, arme Krage,
ud af Vintrens klingre Dage,
ud i Lys af Stjærnefakler
vælder Rædsler for I Stakler.