Nu døde Frejlif —
Manden med det vrede Hjerte
han, som skrev:
„Jeg er saa bange for at dø,
at jeg vilde ønske, jeg var død
for længe siden! ...”
Frejlif, i din Angst
lever vor fælles Smerte
over Døden.
Dagen er stille og død.
Sommermaanen løfter sit røde Baal
over Jorden.
Maatte dit Minde
brænde, som dette Maanebaal,
i vor Bevidsthed!