Dit violette Blosterblad er falmet.
Saa grum er Døden mod din skønne Farve.
I Skyer har jeg set den samme Farve
forvandle sig til hede Purpurdrømme.
I Silke har jeg set den hektisk briste.
Din grønne Katafalk er mørk og klæbrig.
Sørgmodig sanser jeg din Død i Aftnen.
I Morges dufted du af Sol og Sødme.
Jeg skar dig med min Kniv, og bar dig ind.
Jeg fæsted dig paa Silken ved mit Hjerte.
Nu stinker allerede du af Graven.
Saa grum er Døden mod din korte Dag.