I, mine Sange, mine Sange,
som jeg har skrevet med mit Blod
i tunge Dage, Nætter lange,
og kæmpet for med alt mit Mod.
Jeg elsker jer, som Dag tilbeder
den Sol, der kalder den til Live.
Jeg strider for, at I skal blive
som rene Lys, der aldrig slukkes.
Og indtil mine Øjne lukkes,
jeg i mit Hjerte om jer freder.
Skal mine Sange dog fortabes,
i Ringeagtens Smil begraves.
Aldrig en Tøddel vil jeg rette!
Men dybt i Hjertets dybe Tempel,
vil ensomt jeg for Graven sætte
med Stolthed Sorgens sorte Stempel.