VintergækTusmørkeblegjeg sneg mig ud,og saa, du stod her:Vaarens Brud.Med bøjet Nakke,jomfrubly,stod du i Sneensrene Sky.Dit Ansigt lystebarnligt, fromt. —Her var ej længerøde, tomt.Du var til Stede:Gryets Blomst —en ny og saligAtterkomst!