Der brænder i mit Hjerte
et evigt Baal,
der svier i mit Indre,
som glødet Staal.
Der luer i mit Hjerte
en Flammeglød,
der tærer, som en langsom
og kvalfuld Død.
Der kæmper i mit Hjerte
en graadig Hær.
Mit stakkels Hjerte bløder
af skarpe Sværd.
Der rinder i mit Hjerte
et Tungsind bort. —
Det drypper Blod i Natten,
saa hedt og sort.