Det er den dybe Sandhed,
der er en evig Vinter
bag Dødens Frost og Is.
Og dèr skal du mit Hjerte
aldrig mere blomstre
og skyde Frugter, som et Paradis;
men visne i et langt Forlis.
De eviggyldne Frugter
findes kun i Eden —
i det forhaanede og tabte Paradis.
Der staar Keruberne og vogter Morgenrøden;
men over vore Hjerter hersker Døden!