Hulda Lütken (1896–1946)

En Haand blev stille —

en Haand, som skrev.

Og Ordet blev

saa stumt og lille.

Det stod tilbage,

i Sorg klædt ud:

En livløs Brud,

en lydløs Klage.

Og Fingre satte

det sidste Tegn —

og blev saa matte

i Dødens Egn.

Den Haand, som iled,

mens Dagen gled,

som aldrig hviled

for Nidkærhed,

den visner stille

i Gravens Gru —

skønt al dens Hu

stod til: at ville.

Men Aanden bliver —

trods Lyset skred —

den Haand, som skriver

i Evighed.