Det skal langsomt blive sandt, alt hvad jeg har sagt.
Alle mine falske Anskrig
skal blive glødende Sandheder.
Og al den Smerte, jeg snedigt har udpønset,
skal blive slynget som Spyd mod mit Hjerte.
Indtil i urolig Feberglød mit Blod skal briste.
Store Natur!
Er det maaske din Agt,
at vise mig mit Ansigt,
mit usminkede Ansigt?
Eller maaske er dette Ubønhørlighedens Lov:
at al Løgn af sig selv tilsidst bliver Sandhed?
Higer Altet i den Grad efter Enhed?
O, da er ingen Smerte forgæves!