Jeg ligger og lytter til min egen Aande:
Nu aander min Sjæl.
Og jeg hører mit Hjertes Banken:
Det er min Sjæl, der banker.
Og en Tanke falder mig ind:
Maaske er bare det Liv, som banker i mig, min Sjæl?
Og en voldsom Angst kommer til mig:
Tvivl paa det evige Liv.
Og fra Rummet slaar Intethedens Grusomhed mig i Møde.
Og da griber min Sjæl til sine Urdrifters Forsvar:
at forsvare en Gud, som er Afgud.