Jeg ser en Nat staa ensom bag min Rude,
saa sort en Nat, der beder: Luk mig ind!
En ensom Ulv, der tuder mørkt derude,
og som er Broder til mit eget Sind.
Mit sorte Sind, som Natten ene kender.
Et Sind, som Dagen dræbte med sin Glød.
Modtag mig, Mørke! Dine milde Hænder
skal bære mig imod en evig Død.
Bag sorte Skove ser jeg Maanen brænde
sin gule Ild i Ødets blege Skum.
Min gule Søster kan jeg altid kende.
Mit Hjerte brænder i det samme Rum.