Andreas Peter Liunge (1798–1879)

Ud i Verdens vilde Larm

raske Yngling higer,

og med aaben, skyldfri Barm

ingen Fryd han sviger.

Nornen er ham huld og god,

ei han kjender Taarer,

og med Ild det unge Blod

ruller i hans Aarer.

Glæde smiler fjern og nær,

end ei Tvang ham binder —

ak! men stakket Vaaren er,

brat dens Lyst forsvinder.

Snart han føle maa dens Savn,

maa med Veemod klage,

og med udbredt Længselssavn

stirrer han tilbage.

Phantasiens Drøm saa sød

dræber Virk’ligheden,

og et Liv af Sorg og Nød

seer han for sit Eden.

Smaalig Dont at agte paa

i hans Lod nu falder;

Poesien vige maa,

Livets Prosa kalder.

Frihed, ak! var hans Natur,

lænket er hans Vinge;

Fuglen fra sit Fangebuur

sig omsonst vil svinge.

Himlen, før saa klar og blaa,

mangen Sky fordunkler;

Haabet, rosenklædt han saae,

mat og fjernt nu funkler.

Medens varme Ungdomsbryst

længselsfuldt end gløder,

siig, hvad skjænker ham end Trøst,

Livet ham forsøder?

Du, o Venskab! tro og varm,

Du hans Hjerte fryder,

og din Straale i hans Barm

Mulmet gjennembryder.

Tæt foreent i Broderlag,

Ven med Ven tilsammen,

dobbelt paa den travle Dag

qvæger Venskabsstammen.

Evan smiler til vor Lyst,

fri er Aand og Tunge,

og af Glædens fulde Bryst

Venskabs Priis vi sjunge.