Tre venlige Stjerner de blinke
i Jordlivets dæmrende Sang;
de Stjerner, der funkle saa venligt,
er’: Kjerlighed, Druer og Sang.
Der lever i Sangenes Stemme
et følende, ømhedsfuldt Bryst.
I Tonerne Smerten forsvinder,
forynger sig smilende Lyst.
Med Sangen sig Vinen forener
at høine de jordiske kaar,
og maler med glødende Straaler
vor Jord som evindelig Vaar.
Men tindrer med vinkende Smile
den Tred’ie i forbundet ind:
det klinger i Sjelen som Sange,
det gløder i Hjertet som Viin.
Oplys da, o himmelske Stjerner!
den Vandrendes dunkleste Sang!
I Livet og Døden ledsage
os Kjerlighed, Druer og Sang!
Ved Kjerlighed, Druer og Sange
de festlige Nætter os svandt:
Thi leve, Hvo Kjerligheds Kysse,
og Vinen og Sangen opfandt!