Skjøn og herlig er vor Jord,
naar vi Pligten hylde;
milde Glæder os omfavner
og et Eden trylle.
O, naar Fred i Sjelen boer,
saarer ingen Pile;
Roser dufte Ranken groer,
og Kjærminder smile!
Salig er vor Stræbens Løn,
vore Sysler søde;
hver en Morgen straaler skjøn,
skjøn hver Aftenrøde.
Aftenstjernen tindrer lys,
Druens Perler gløde;
under Sang, og Spøg, og kys
Dagens Værk vi møde.
Brødre! i vort muntre Lag
lad en Pagt os binde;
aldrig nogen Glædesdag
den af Hu os svinde!
Hver som smiler her tilfreds
aldrig Dyden svige!
langt fra vores Vennekreds
Lasten Trælle vige!
Broder række Broder Haand,
sværge Pligt at hylde,
stræbe kjæk med mandig Aand
Løftet at opfylde!
Livets Maal er skjult, men vist
vi det Alle finder:
Held Enhver, som engang hist
Seirens Palme vinder!