Du grønklædte Dal midt i Ørkenens Sand
med kølige Kildevæld!
du Fristed, der hused den fredløse Mand,
du gæstfri Telt, Farvel! —
Du svaled det brændende Saar i mit Bryst,
du kvæged den trætte Sjæl.
Du Plet, hvor jeg blunded i Glemselens Lyst,
du Fredens Dal, Farvel!
Han vender sin Ganger; saa rider han ud
ad Ørkenens vildsomme Sti.
Der farer paa Himlen et Stjerneskud.
Forbi, forbi, forbil