IXTil Atthis1.Atthis, jeg elskede dig engang fjernt i en svunden Tid,[dengang endnu jeg som Jomfru selv stod i min fulde Blomst],mens du mig syntes kun et Barn, lille og lidet skøn.2.[Om Andromeda. Vistnok til Atthis]Og hvilken skindklædt Bondepige dogbestandig tænder op dit Sind, skønt ej hunveed, hvordan den stakkels Pjaltedragtbæres skal ved Anklerne.3.Eros, Lammeren, atter berører mig.han, Uhyret, som bittersød bøjer mig,ak, men Atthis, du hader at mindes mig,mens du vender din Hu mod Andromeda.