Nonnen
(Til et Billede.)
(Til et Billede.)
Morta al mondo! Død for Verden
Nonnen bor i det hellige Kloster,
hvor hun ved Ave og Paternoster
bøder for Faren i Livets Færden.
Morta al mondo — i Ungdoms Dage!
Andre om Lykken! hun maa forsage.
Morta al mondo! Med Haand under Kinden
ser hun ud gennem Vinduets Rude.
Blomsterne vifter i Sommervinden.
Verden dufter saa dejligt derude.
Morta al mondo. Derude paa Vangen
blandt Verdens Blomster sniger sig Slangen.
Morta al mondo. Blik mod det høje,
Blik, som er fyldt af smertelig Fromhed,
Blik, som søger et signende Øje
oppe bag Dagens straalende Tomhed.
Morta al mondo. Guderne kræver
Menneske-Ofring, saalænge de lever.
Morta al mondo. Kødet i Lænke,
da skal den Eviges Kærlighed kendes.
Han har jo Legem og Blod at skænke,
har dog ej Legem og Blod for hendes.
Sollyset ned over Sletterne rinder.
Taarerne straaler paa Nonnens Kinder.
Morta al mondo. Nej andre Klange
stryger forbi den ensommes Rude.
Bryllupsskarer med Faner og Sange
drager af Sted paa Vejen derude.
Lykken gryr, og Klokkerne ringer.
Nonnen synes, de klager og klinger:
Morta al mondo. Morta al mondo.
Morta al mondo. Morta al mondo.