Paa en evig Færden
alle Evners Horder
evigt fremad skride.
Alt, hvad vidt i Verden
er og var og vorder,
giv os det at vide.
Dødens Drag er Drømme,
mangefoldig farvet,
lokket Livets Øjne.
Vi har Kalk at tømme,
vi har Jorden arvet,
Jorden den forfløjne.
Dæmrer vildsom Anen
om de aarle Dage
dybt i Dyreriget?
Galer Morgenhanen
Hedenold tilbage,
duftende fra Diget?
Folk paa Fremtids Veje
klager mod vor Stemme:
Ak, hvor Ord er stumme.
Hvad er dybest Eje,
alle Ting at glemme
eller alt at rumme?