Lummer Søndenvind hyler,
Brændingen hugger mod Klippens Fod,
op i dens Flænger den kyler
sin dumpe døsige Flod.
Fraadende Tunger slider,
slikker de furede Sider,
svimler med blinde Brøl tilbage
i Svælget af Vandenes Drage.
Havet har skiftende Hamme,
Skyerne jager som Dyr i Trav,
hvæsser de hvideste Kamme
af grønt og violblaat Hav,
Byger paa flydende Flader
danser som Taage-Mænader,
luder for Vinden, luder og stejler
og hyller en ensom Sejler.
Dybt ind i Dalens Leje
lægger en Sky sin laadne Bug,
Pinjer og Palmer neje
voldsomt for Vindens Sug.
Skjult er Klippernes Rygning,
hyllet med Bo og Bygning,
hyllede Klokker, af Bjælker baarne,
ringer i gamle Taarne.
Ind fra Golfen det galmer,
Luften lurer med Regn og Lyn,
Toppe af enlige Palmer
vajer som vrede Bryn.
Vildsomt Vinden sig piner
ind mellem graa Ruiner;
ind gennem Gyderne Galmens Aande
toner i Vellyst-Vaande.
S. Cataldo, 20. Novbr. 1925.