Det bugner med duftende Gaver
fra Jorderigs Paradishaver,
med Frugter saa hvide og røde,
som rækkes de glade i møde.
Det synger af Næb og af Munde,
det synger fra Søer og Lunde,
det synger med mangefold Stemme
om Lykken, som ingen maa glemme.
Det synger fra Marker og Heder,
det synger fra Stuer og Reder,
at endnu staar Sol over Fjorden,
og Eden er endnu paa Jorden.
Hør Barndommens kviddrende Tunger,
hør Skabningens undrende Unger.
Saa ofte som Verden fortabes,
skal atter den straalende skabes.
Saa snart som et Slægtled er nede,
staar atter en Ungdom tilrede;
for hver, som i Afmagt sig strækker,
en ny imod Himlene rækker.
Den evige Ungdom skal vinde,
om Slægterne end maa forsvinde.
Hil den, der tør tage mod Gaven,
som bydes i Paradishaven.