Saa kommer den ødsle Vaar paany,
den manes af Muld for Fode,
Solen staar op i kvidrende Gry,
og Haabet er vel til Mode.
Jorden om sin Akse gaar,
og Dagene viger og kommer, —
saa drømmer jeg da igen i Aar:
nu bliver det evig Sommer.
Det er en Vane, jeg fik engang,
naar Knoppen bryder af Barken,
da synger mit Hjerte Sangenes Sang,
mens Koen græsser paa Marken.
Salig er Fjorden under Næs,
hvor Solskinsflaggeret blinder!
Saligt er det groende Græs.
hvor Sol gennem Saften skinner.
Salig er den mætte Ko,
som gaar med Kalven i Bugen!
Saligt er Faaret, som staar i Ro
og snyder Bonden for Rugen!
Salig er den tætte Tjørn
i Svøb af lysende Bloster!
Salige ere Lam og Børn
og hvert et spirende Foster!
Saligt ... saligt ... Hjertet slaar,
Tiden gaar og kommer —
jeg føler det atter, at nu i Aar
begynder den evige Sommer.