Nu vugges mine Grene af lette Morgenvind;
fra Østen strømmer Straaler over Landet;
nu svæver jeg i Luften med drømmekvæget Sind
mod Skyen, som med Glimmer er randet.
Jeg føler mig i Brystet saa sommerlys og glad;
jeg føler, jeg maa jublende synge!
Saa stig da gennem Luften, mit blide Morgenkvad!
I Rummet ud vil Tonernes Klynge!
Hvordan kan det være: Skønt ene i Flugt
jeg synes, tusind Venner om mig flagre?
Snart een i svale Strejfpust fra blinkende Bugt,
snart een i Duft fra blomsterfulde Agre —
Snart een i hver en Straale, der lysende flyr
fra Solens Luekilde til mit Øje,
snart atter een i hver af de farvede Sky’r,
der sejle hist oppe i det høje ....!
Det er som om det hele sig samler i Sum
til et Væsen, der mig kærligt omslynger,
og derfor hver Morgen i blaanende Rum
dets Pris jeg saa gladelig synger.