Ak, Du Blæst, hvor Du foer hen,
alt Korn omkuld er slaaet;
ak, Du Vej, hvorad min Ven
langt bort fra mig er gaaet!
Der, hvor Blæsten Kornet slog,
staaer fast i Jord dets Rødder;
paa den Vej, min Kjærest drog,
staa Fodspor af hans Fødder.
Staa hans Trin i Vejens Jord,
ham selv jeg aldrig finder;
værne vil jeg Vennens Spor,
at ikke eet forsvinder.
Lillerussisk.