Rinder stridt den klare Flod og kolde,
ræk mig, Kjærlighed, din Haand at holde!
Ingen Krands til Bryllup skal Du binde,
aldrig faa vi to din Faders Minde.
Du har Slægt med Gaard og Gods i Eje,
fredløs rider jeg paa vilde Veje.
Og til Slægt jeg har kun Steppen vide
og til Gods kun Sablen ved min Side.
Men min rappe Hest en Gjenvej kjender
bort med Dig fra alle dine Frænder!
Lillerussisk.