Graagul Luft med sorte Tage
skarpt i Silhouetter skaarne;
Suk paa Suk af fjerne vage
Midnatsslag fra mørke Taarne.
Klagesuk for Solens Dalen
ned fra Vaar til Høst og Vinter,
Bristelyd af Skumpokalen,
ikke tømt, men brudt i Splinter.
Aandepust af Kys, der kjæle
men forgjæves gaa til Spilde —
Midnat slog i begges Sjæle;
sent det er, for sent, for silde.