Vi, som alt Støv og al Urenhed frygtede,
vi, som fra Sol og fra Mennesker flygtede,
blev af Polarnattens Øde forenede,
blev i en stivfrossen Lykke forstenede.
Vi, som fra Synd og fra Skyld os befriede,
blev af det hellige Maanelys viede;
vi, for hvem Isklangens Orgelspil tonede,
blev med Karfunkler af Nordlyset kronede.
Glands, hvori aldrig en Plet vorder kjendelig!
Ungdom, som Ismassen frisk og uendelig!
Trofast af Rimfrost i Skjønhed bevarede
staa vi til Evighed rene, forklarede.