Der rinder en Bæk under Lide,
Et Møllehjul løber deri;
Det løber langt mere hastigt,
Naar Elsebeth ganger forbi.
Der synge saamange Fugle,
Og hver om sin bedste Ven;
Men hvor to Elskende skilles,
Der falme Blomsterne hen.
Og nu er min Vise ude,
For Møllen er gaaet istaa.
Gud glæde Dig, Hjertenskjære,
Som jeg maatte aldrig faa.
Gammel tydsk Folkevise.