Hvorfor staa de fjerne Bjerge sorte, som de bar en Sorg?
Mon den barske Regn dem pidsker, mon den vilde Vind dem slaaer?
Ej den barske Regn dem pidsker, ej den vilde Vind dem slaaer,
Men med Dødningskaren rider Charon over Bjergets Kam.
Foran gaa de unge Svende, bagved gaa de gamle Mænd,
Dog de spæde Smaabørn tog han til sig selv i Sadlen op.
— Og en Sjæl gik hen til Charon, ung var Sjælen, og den bad:
»Charon, giv os Lov at hvile ved den friske Kilde hist,
At de gamle Mænd kan drikke, mens vi Unge spille Boldt
Og de spæde Smaabørn plukke lyse Lillier ved dens Bred.«
Men han svared: »»Ikke vil jeg til den friske Kilde gaa;
Dersom Egnens Kvinder saa Dig, naar i Kvæld de hente Vand,
Kom din Brud og tog Dig fra mig — aldrig fik jeg Dig igjen!««
Efter det Nygræske.