Nær ved Dragaz, nær ved Floden Drina
Snoer sig Vinløv rundt om Asketræet;
Det er ingen Ask og intet Vinløv,
Det er kun en Ven og hans Veninde.
Og saa taler Vennen til Veninden,
Og de græde begge, før de skilles:
»Gaa nu bort herfra, gaa bort, min Lykke
Gaa Du langvejs bort og gaa tilbage,
Til Du kommer til den grønne Have;
I den grønne Have staaer en Rose,
Staaer en Rose, rød som Guld det rene.
Sæt Du Rosen indenfor dit Bælte,
Og som snart den røde Rose falmer,
Falmer ogsaa mine røde Kinder,
Naar jeg elsker den, jeg aldrig vinder!« —
— Og Veninden taler saa til Vennen,
Og de græde begge, før de skilles:
»»Gaa nu bort herfra, gaa bort, min Lykke!
Gaa Du langvejs bort og gaa Du fremad,
Til Du kommer til de høje Bjerge,
Paa de høje Bjerge ligger Sneen, .
Ligger Sneen hvid som Sølv det klare.
Læg Du Sneen indenfor dit Bælte,
Og som snart den hvide Sne maa smelte,
Smelter snart mit Hjerte bort og svinder,
Naar jeg elsker den, jeg aldrig vinder!««
Efter det Serbiske.